Anders & Anders underholdningsshow

Foredrag

Anders & Anders underholdningsshow

Anders og Anders har aldrig rigtig fået afgjort, hvem der egentlig er den første Anders i Anders & Anders, og muligvis er det dét, der er dejlige ved de to mænd. Den ene er høj og flot, og den anden er ham, der skriver disse linier, så han er også høj og flot. I hvert fald flot. Og høj i forhold til for eksempel en skammel eller en liter mælk. Og så er de venner og ikke forretningsforbindelser, og det vil kunne mærkes fra det første øjeblik, når de går på scenen. Så I kan godt glæde jer. Festen vil blive endnu bedre, takket være Anders & Anders smittende stemning og gode humør, og bagefter vil I opleve, at temperaturen i jeres kinder er lidt højere og smilene imellem disse kinder lidt bredere. Det er ikke fordi de to er magiske på nogen måde. (Det er de, men det er mere i sengen, hvor de er legendariske. Især Anders, der kan snorke så højt, at han engang knuste et glas på et hotel i Fredericia med sin næse alene). Det er fordi, de spreder en god stemning og virkelig, seriøst og helt ærligt er interesserede i de mennesker, de underholder. Vi lover at give jer, det bedste, vi har lært.

Foto: Theis Mortensen

Booking-forespørgsel